Skilink er eksperter i skiferier og sender hvert år danskere og svenskere på skirejser til destinationer i bl.a. Østrig, Frankrig og Italien. Virksomheden drives af erfarne profiler fra rejsebranchen og har ambitiøse planer for vækst.
Se mere på skilink.dk og skilink.se
Skilinks højsæson er intens – og kort. Når skiglade danskere og svenskere vil afsted, vælter henvendelserne ind. Med tæt på 10.000 henvendelser om året – koncentreret omkring få måneder – stilles der høje krav til struktur og overblik. Hver eneste henvendelse skal håndteres hurtigt og professionelt. Derfor havde Skilink brug for et CRM-system, der kunne skabe ensartede arbejdsgange, sikre opfølgning og holde styr på det hele, også når der er tryk på kedlerne.
Efter grundig research faldt valget på Pipedrive – et system, der kunne matche både kompleksiteten og tempoet i Skilinks salgsarbejde. I dag kører virksomheden et effektivt og letforståeligt setup, som sikrer, at alle konsulenter arbejder ens, følger hurtigt op og aldrig mister overblikket.
Alle henvendelser (10.000) fra websitet lander automatisk i Pipedrive – med alle relevante oplysninger, kunden selv har indtastet. Det betyder, at konsulenterne får et fuldt overblik med det samme og kan gå igang med salgsarbejdet. Pipedrive laver automatiske aktiviteter, så ingen henvendelser bliver glemt eller fulgt op.
Prøvede selv lykken
Skilink lagde ud med selv at implementere Pipedrive – men det viste sig hurtigt at være en tur på offpist. Det var tidskrævende, frustrerende og tog fokus væk fra det, de er bedst til: at sende folk på ski.
Derfor måtte direktør Toke til lommerne og hyre os ind. Vi skulle få Skilink hurtigt og smertefrit i mål. Efter kickoff vidste alle konsulenter præcis, hvordan de skulle bruge Pipedrive og håndtere nye henvendelser. Og hvis der opstod tvivl, stod det hele forklaret i deres nye CRM-playbook.
Pipedrive har givet Skilink et solidt salgssetup, der kan skalere – både når det peaker og i takt med væksten fremadrettet. Konsulenterne har nu fuldt overblik over alle henvendelser fra første klik til booking, hvilket sikrer hurtigere opfølgning, god service og højere konverteringer fra henvendelse til salg. Samtidig samler Pipedrive data på tværs af kanaler og giver værdifuld indsigt, som marketingbureauet bruger til at optimere kampagner og fokusere indsatsen på de leads, der rent faktisk bliver til bookinger. Internt har Skilink også fået et markant bedre datagrundlag. Salgschef Rickard arbejder i dag med et skræddersyet dashboard, der giver indblik i performance på tværs af konsulenter og markeder, som gør det let at justere kursen, mens salget kører.
Pipehero's konklusion
I en sæsonbetonet branche, hvor alt skal spille på kort tid, er struktur ikke bare en fordel – det er altafgørende. Med Pipedrive har Skilink fået et salgs-setup, der performer, når det virkelig gælder: Ét samlet overblik, automatiserede workflows og en salgsproces, der kan skaleres selv med øget salgstryk.
Skilink er klar til at sende endnu flere glade skiløbere på pisterne.